Anne Torpe

 *1981

Arbejdsområde: Maleri og grafik

Uddannelse: Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2009 (Prof. Jesper Christiansen /Prof. Anette Abrahamsson) og Akademie der Bildenden Künste i München (Prof. Günther Förg). 

Medlemskaber:  Billedkunstnerforbundet BKF og det kunstnerdrevne udstillingssted RØM 2016-2018.

Anne Torpe udstiller ofte sammen med andre. F.eks. deltog hun i foråret 2017 i gruppeudstillingen "KONSTRUKTIONER" i Vrå Kunstbygning, og i 2018 i de to store gruppeudstillinger "Nye Blikke #1 og #2, I hus med Richard Winther", henholdsvis Vindeby på Lolland og Kastrupgård i København.

Aktuelt:

2019  4. april - 27. april: "URBILLEDER" (sammen med Ida Sønder Thorhauge og Camilla Thorup), Koldinggade 12, København.

2019  Fra den 26. april: "OBLIQUE STRATEGIES" (sammen med Krista Rosenkilde og Line Busch) i det kunstnerdrevne "Co-temporary​", Københavns Nordhavn.

2019  Maj. "ONCE IN A BLUE MOON, SE!", Århus. (Sammen med Lars Sarto Hempler, Mathias Malling Mortensen, Henning Schultz m.fl.)

2019  Juni. "Plastik", Eks-rummet, København

2019  September. "Stilleben", Kunstbygningen i Vrå. (Sammen med Farshad Farzankia, Jordy Kerwick, Agnete Bertram m.fl.)

​

I sine malerier er Anne Torpe på én og samme tid fokuseret på rum og flade, motiv og abstraktion. Hun er således optaget af klassiske modernistiske problemstillinger omkring billedets opbygning og den maleriske frihed, hvor de anvendte motiver hverken har naturalistisk eller symbolsk betydning, men alene tjener som anledning for kunstnerens arbejde med nogle komplekse og meget farverige kompositioner. Disse indeholder ofte mange formmæssige gentagelser og spejlinger, der i flere værker får de flade og abstrakte figurationer til at minde om udsnit fra ornamentale friser.

Oliemalerierne bygges op af adskillige tynde lag maling, og ofte anes flere motiver og perspektiver oveni hinanden. Motiverne er af hverdagsagtig karakter - f.eks. stueplanter og stole - gengivet som en slags stilleben, men i stærkt stiliserede former.
Lag-på-lag teknikken er en vekselvirkning mellem en bevidst konstrueret opbygning af maleriet og en situation, hvor de maleriske virkemidler selv tager magten og “bestemmer” resultatet. Opløsningen af motivets umiddelbare fremtræden og brugen af “løsslupne" unaturalistiske farver til noget andet og mere end det genkendelige bliver i sig selv et levende og fascinerende element i værkerne - en slags lyrisk åbenbaring.